Birgit Urd Andersen

  cand.theol. og præsteuddannet, (fysioterapeut)

  Ordineret d. 29. november 2013 i Haderslev Domkirke

  "Vinterpræst" i Dalby, Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup sogne dec.-   juni 2013/14

  Retrætelederkurser med henblik på at arbejde med fordybelse i bønsliv - til gavn for enkeltpersoner såvel som for kirken. 

  • Cand. theol. 2013 
  • Tyve års erfaring med  ressourceorienteret (arbejde med stress) fysioterapi, fysioterapeut i arbejde i ca 30 år
  • Klassisk kristen spiritualitet og åndelig vejledning
  • Retrætelederkurser på luthersk retrætested Solåsen, Peterstiftelsens Pilegrimsgård i Norge - herunder skelneevne (diakrisis), og luthersk og klassisk spiritualitet

------------------------------------     

   Den store dag, da jeg var færdiguddannet til præst:

     

      Attest fra Pastoralseminariet - mine børn kom

     

     

      Vi har været flittige   :)

     

Ordineret i Haderslev Domkirke november 2013.   Ord fra biskop Marianne Christiansen: Rom 15,1-7: om indbyrdes kærlighed - om håb - om fortrøstning - om at være der for de svage - m.m. -. Præsterne Vibeke Gregersen og Lone Vesterdal modtag invitationen til at være læsere af centrale tekster for mig (os ordinander) fra alteret.

Indsat i Sdr. Bjert Kirke d. 10. dec. 2014, ved provst Grete Wigh-Poulsen

Kollatsen læses: Fin oplevelse med præcisering af præstens og menighedens opgaver!

 

Mit engagement i kirken og det levede liv inden for luthersk teologi :

-- det er SÅ spændende at arbejde med hver søndags tre tekster i kirkeåret (bag i salmebogen) - at leve med Bibelen og arbejdet med teksterne. I sandhed den levende Gud, Fader Søn Helligånd!

-- afsluttende speciale i dogmatik om den effektive retfærdiggørelse i den lutherske retfærdiggørelseslære - i en sammenligning mellem den finske Lutherforskning og Robert W. Jensons teologi

-- sideløbende retrætelederkurser inden for luthersk og klassisk spiritualitet på Solåsen, Peterstiftelsen, Norge 

-- hermed finder jeg levet liv med Gud og andre mennesker inden for den lutherske kirke, uden at der bliver tale om gerningsretfærdighed, fordi det handler om et levet liv i/med Kristus, ved at leve i troen på Gud, Fader Søn Helligånd 

 

Fyraftensbøn i Bramdrup Kirke 

- se under menu eller link og nedenfor: http://www.bramdrupkirke.dk/kalender/arrangementer-i-bramdrup-kirke/

Fyraftensbøn "Stress af" i Dalby Kirke

http://www.dalbykirke.dk/

Omtale i ugepressen:

http://ugeavisen.dk/kolding/stress-af-i-kirken 

--------------------------------------------------------------

Den kristne tro har været mit religøse ståsted hele mit liv. Som barn af lægemissionær voksede jeg op med diakonal indsats som en selvfølgelig del af omsorgen for medmennesket. 

Sjælesorg og terapi bør skelnes og anvendes med omtanke: Derfor ser jeg nøje på konteksten for anvendelse af min viden på disse felter. Sjælesorg har min meget store interesse, og i sjælesorgen ser jeg min samtalepartner i forståelsen af ånd, sjæl og krop.

-- min kropslige interesse er med teologien blevet indplaceret i luthersk teologi: Jeg valgte en model, som jeg fandt anvendelig i forhold til min kristne tro. Det blev en psykomotorisk model fra Norge - ROK systematiseret af Berit H. Bunkan, psykomotoriker, fysioterapeut og psykolog. Jeg har gået på hendes kurser, og jeg har fået supervision af Susanne Sternberg, ledende fysioterap. på psykiatrisk afd. Ålborg Sygehus, som nøje fulgte modellen.

Sjælesorg er det vigtigste. Som en del af min viden og erfaring er mine mange års arbejde med kropsterapi. Der er en glidende overgang mellem sjælesorg og spiritualitet, for at leve med den treeninge Gud i meditation er et godt grundlag for at leve et næstekærligt liv.

Kristen spiritualitet. "Dybmeditation" af Wilfrid Stinissen. Da jeg i 80´erne begyndte at spekulere på, hvad den megen tale om meditation handlede om - efter vi var kommet hjem fra Zambia, hvor vi arbejdede som ulandsfrivillige for Mellemfolkeligt Samvirke - og da jeg begyndte at kunne tænke på andet end vore fire små børn og nyt hjem i Kolding - ja da havde jeg en fridag for mig selv på Strøget i København. Da stod jeg pludselig foran bøger på udsalg i en lille forretning, med næsen lige ind i "Dybmeditation" af Wilfrid Stinissen. Jeg vidste straks, uden at kunne forklare mig, at den bog var vigtig for mig! Dermed blev Stinissens bog (munk i Sverige) det første, jeg egentlig læste om meditation, og den blev min indgang til selv at meditere. Jeg tror, at det har betydning for, hvilken vej jeg har gået siden da, hvor sjælesorg, krop, kristen spiritualitet, og tidens tendenser i øvrigt har fyldt meget i mine tanker og mine engagementer. 5-10 år senere fandt jeg ind i Ikon, og endnu senere har jeg været på kurser i klassisk kristen spiritualitet på Solåsen, Peterstiftelsen i Norge.

Psyke og krop er lige tæt på det åndelige. Psykosomatik viser, hvor integreret psyken er i kroppen, og kroppen i psyken. Mennesket i sin helhed må leve for og med Gud.

Min vej i kropsterapi: Troen blev rodfæstet i det konkrete levede liv tæt på patienter. Men som fysioterapeut i Danmark oplevede jeg konflikten mellem apparatfejlmodellen og trangen til at beskæftige mig med det hele menneske, med respekt for det åndelige. Det sendte mig ud i en søgen efter en psykosomatisk model, og mit valg faldt på den såkaldte ROK, der står for "ressourceorienteret kropsundersøgelse". Denne model blev samlet af fysioterapeut og universitetsuddannet psykolog Berit Bunkan i Norge. ROK tiltalte mig, da den byggede på konkret fysioterapeutisk viden, viden om muskler osv. Den stod for mig at se i modsætning til andre systemer, der ikke byggede på samme måde på konkret kropslig viden. ROK bygger på den filosofi, at den sundeste proces er en proces med mindre elementer af katarsis (=forløsning), fremfor en pludselig større forløsning.

Samtale med Berit Bunkan, fysioterapeut, psykomotoriker og universitetsuddannet psykolog. Hun fandt  det meget spændende og relevant at have denne viden med mig, når jeg læste teologi og skulle være præst. Vi havde en dejlig samtale om dette for et par år siden, da jeg besøgte hende på universitetet i Oslo.

Se yderligere på siden: "Sjælesorg og krop i ---"

-----------------------------------------

  

birgiturd@birgiturd.dk

www.birgiturd.dk